I hver skoleklasse bliver i gennemsnit to børn mobbet. Eksperter har fire råd til forældre, som ønsker at forebygge mobning

Det er formentlig en frygt, som de fleste forældre kan genkende, når de sender deres børn i skole, og måske særligt første skoledag: Hvad nu, hvis mit barn bliver udsat for mobning? Tallene taler for sig selv. I gennemsnit bliver to børn i hver klasse udsat for mobning, viser en rapport fra Børns Vilkår, og meget forskning peger på, at det kan have langvarige konsekvenser, som blandt andet kan påvirke helbred, uddannelsesniveau og indkomst senere i livet. Spørgsmålet er imidlertid, om man som forældre kan være med til at forebygge, at det sker for sit eget barn. Det korte svar er ja. Det lange svar er lidt mere komplekst, siger Stine Kaplan Jørgensen, der er mobbeforsker og lektor hos Københavns Professionshøjskole. For selvom man klæder sine børn godt på, og selvom man sætter tidligt ind, er det i sidste ende kulturen og fællesskabet i klassen, der er afgørende. »Selv de mest velopdragne, søde børn kan blive fanget i mobningen,« slår hun fast. Men når det er sagt, kan forældrene rent faktisk spille en betydningsfuld rolle, lyder det fra to eksperter, som har en række konkrete råd til, hvordan man bedst muligt undgår, at ens eget barn bliver mobbet. Mobning er som stoledans Før vi kommer til rådene, er det vigtigt at kende det »nye syn« på mobning, forklarer Lene Lykkegaard, der er mobbe- og trivselsrådgiver hos Red Barnet. »Som forældre skal man være med på, hvorfor mobning opstår, før man kan gribe til forebyggelse,« siger hun. Hun sammenligner det med stoledans. »Hvis der er børn, der er utrygge ved, om der er plads til dem i fællesskabet, så kan de komme til at skubbe til andre for at få en plads.« Her vil det være nærliggende at tro, at det er dem, som skubber, der er mobberne. Men det er det ikke nødvendigvis, siger hun. »Faktisk er det ofte dem, der skubber, som bliver holdt udenfor, fordi de andre ikke vil have dem med i legen. Og så kan barnet reagere ved at skubbe endnu mere, og på den måde bliver det en ond spiral.« Optaget af eget barn Lene Lykkegaard har først og fremmest ét råd, hun gerne vil fremhæve. »Det bedste råd, jeg kan give til forældre, der gerne vil forebygge, at deres eget barn bliver mobbet, er, at de styrker fællesskabet,« siger hun: »Det kræver, at de i første omgang fjerner blikket fra deres eget barn og i stedet kigger på den klasse, barnet kommer ind i.« Stine Kaplan Jørgensen stemmer i. »Vi har en tendens til at være mest optaget af vores eget barn. Man kerer sig ikke nødvendigvis så meget om de andre i klassen. Og det er faktisk vigtigt,« understreger hun: »For hvis de onde mønstre først går i gang, så kan ens eget barn stå for skud.« Stine Kaplan Jørgensen og Lene Lykkegaard har fire trin, der kan styrke fællesskabet i en klasse. 1. Styrk fællesskabet Først og fremmest kan man støtte op om skolens antimobbepolitik. Det kan være legegrupper – både derhjemme og i frikvartererne – arbejdsgrupper, faste pladser i klassen eller andre inkluderende tiltag. Og så handler det om – på hjemmefronten – at »spille sit eget barn god til fællesskab«, siger Lene Lykkegaard. Det er de tidlige indsatser i opdragelsen, som kan gøre forskellen: At lære sine børn, at de skal vente på, at det bliver deres tur. At fremhæve værdier som tolerance, respekt og venlighed. At rumme forskellighed. At italesætte, hvad en god ven og et godt fællesskab er. 2. Hjælp dit barn med at håndtere svære følelser Det er især også vigtigt, hvis »man vil spille sine børn gode«, at de lærer at håndtere svære følelser, forklarer Lene Lykkegaard. »Der vil være situationer, hvor de føler sig irriteret eller uretfærdigt behandlet, og her vil det være en stor hjælp, hvis de kan regulere deres følelser,« siger hun og uddyber: »Det skal gerne være sådan, at de bruger deres ord i stedet for at skubbe. For det reagerer andre børn negativt på, og så kan man hurtigt blive holdt udenfor.« Hvordan kan man konkret hjælpe sine børn med at håndtere svære følelser? »Det kan man ved at rumme og anerkende deres følelser,« siger hun og kommer med et eksempel. »Når de bliver vrede over en kop i en forkert farve, eller når de bliver vrede over, at 'det var mig, der skulle have læst godnathistorie først', så italesæt følelserne: 'Øv, du ville rigtig gerne have haft den kop' eller 'æv, du ville gerne have godnathistorie først'.« »Børn skal opleve, at alle følelser er okay, men også have hjælp til, hvordan de skal håndtere dem. De skal vide, at du må gerne sidde her og være vred. Men du må ikke skubbe, du må ikke råbe.« 3. Ræk ud til andre forældre Et andet godt råd, siger Lene Lykkegaard, er at lære de andre forældre at kende. Det betyder ikke, at man skal sætte alle sejl ind på store forældrearrangementer og sammenkomster, slår hun fast. Men det kan være en god investering at prioritere et godt samarbejde med andre forældre. »Hvis et barn har været efter et andet barn, kan forældrene med fordel lave en legeaftale, hvor de også selv deltager,« siger hun: »For noget, der starter med et skub, kan sagtens være et udtryk for, at et barn gerne vil lege med det andet barn. Og det skal man selvfølgelig ikke bare finde sig i, men hvis forældrene griber ind, kan det skabe noget tryghed, og så kan man tage meget i opløbet.« 4. Bevar roen Selvom legeaftaler i nogle tilfælde kan være forebyggende, er det ifølge Stine Kaplan Jørgensen vigtigt, at forældre ikke bliver desperate på deres børns vegne. For så risikerer de at gøre det hele værre. »Vi ser nogle gange, når børn starter i skole, at forældrene bliver en smule paniske i forhold til at skaffe legeaftaler. Som om de selv bliver ramt af social eksklusionsangst,« siger hun: »Men det er vigtigt at bevare roen, så man ikke også gør sine børn paniske. For så puster man bare til utrygheden, som kan sætte gang i de processer og alliancer, der kan føre til mobning.« Hvis man følger ovenstående råd, kan man i virkeligheden også forebygge, at ens eget barn mobber andre, fortæller begge eksperter. De anbefaler generelt, at man som forældre »er et godt eksempel« eller »en god moralsk autoritet«, som Stine Kaplan Jørgensen kalder det. »Børn afspejler sig i deres forældre. Hvis man ser sine forældre være venlige, hjælpsomme og snakke pænt om andre mennesker, så kan det gøre en forskel.« https://www.berlingske.dk/vores-liv/i-hver-skoleklasse-bliver-i-gennemsnit-to-boern-mobbet-eksperter-har